
FRIT FORÆLDRESKAB

Lærke Lykke Hansen
Jordemoder, sexolog og rådgiver
I Frit Forældreskab tilbyder jeg privat fødsels- og forældreforberedende samtaler og skræddersyede forløb for kommende mødre, fædre og medforældre
Du kan også få fødselsmodnende behandlinger fra jordemoderhænder og barselsbesøg
I Frit Forældreskab arbejder jeg specifikt med partnere, mænd og medforældre, som sin egen selvstændige person i det kommende forældreskab

VISION OM
FRIT FORÆLDRESKAB
Hos Frit Forældreskab ønsker jeg at gentænke, hvordan jeg som jordemoder kan støtte mennesker i overgangen til forældreskabet. Med et helhedsorienteret og inkluderende blik på familiedannelsen, ønsker jeg at brede omsorgen ud.
Derfor arbejder jeg ikke blot med gravide, men også med mænd, partnere og medforældre som selvstændige forældre – med deres egne refleksioner, behov, udfordringer og styrker.
Jeg tror på, at et frit forældreskab starter med frihed i os selv. Og den kommer med tillid.
Når kommende forældre får plads til ærlig og menneskelig forberedelse, styrkes evnen til at navigere med tillid i relationen til barnet, partneren og til sig selv. Det handler om at turde, at tage ejerskab over din egen vej i familielivet og være den forælder, du er.
Fri for forventninger, der ikke passer til dig.
Fri til at være ny og have tvivl.
Fri for at negligere eller skjule dine behov.
.png)
Til dig, der er gravid
eller har født
Jeg tilbyder jordemoder-konsultationer og samtaler med temaer som graviditetsgener, fødselsforberedelse, amning og efterfødsel. Vi kan berøre de relationelle og eksistentielle emner som ofte også fylder.
Jeg tilbyder desuden barselsbesøg med efterfødselssamtale, fødselsmodnende behandlinger og skræddersyede forløb.
.png)
Til dig, der er
partner eller kommende far
Vi kan tale om alt, der måtte fylde for dig. Temaer som ofte vil dukke op er:
Tilknytning eller "manglende" tilknytning i graviditeten.
Din rolle under fødslen.
Din rolle som far.
Forventninger, usikkerhed, skam og tabuer.
Hvordan du kan hjælpe din partner under fødslen.
Parforhold og intimitet.
Forhold til egne forældre.
Jeg tilbyder også samtaler over telefonen og i det fri.
.png)
Mine ydelser
& priser
Læs mere om mine tilgange og ydelser under fanerne.
Jeg tilbyder både enkeltkonsultationer og skræddersyede forløb som kan tilpasses dig eller jer. Forløbet kan bruges af både gravide og partnere både individuelt og sammen.
Husk hvis du er medlem af Danmark kan du få dækket op til 50% af dine jordemoderydelser.